Hvorfor løber programmet over, og hvad gør du ved det?

På næsten hvert hold er der én, der rækker hånden op og spørger, hvordan man får et program til at slutte til tiden uden at afbryde gæsterne midt i en sætning. Spørgsmålet er rimeligt, for de fleste har oplevet en debat, der blev klippet brat af, eller en vært, der pludselig talte hurtigere de sidste minutter.

Svaret er sjældent, at værten skal være strengere. Når et program løber over, skyldes det oftest, at tiden aldrig blev fordelt på forhånd, eller at ingen undervejs kunne se, hvor langt man egentlig var. Tempo er et planlægningsspørgsmål, og det kan øves som alt andet i studiet.

I dette sidste afsnit af vores række om tid og tempo samler jeg de svar, jeg selv giver oftest, når kursister spørger. De er hentet fra øvelserne i studiet, hvor vi arbejder med fiktive panelscenarier og et ur, der ikke har medlidenhed.

Et tidsregnskab er en simpel oversigt over, hvor mange minutter hvert punkt må bruge, og hvor mange der samlet er til rådighed. Læg alle punkterne sammen, og læg så en reserve oveni. Kommer summen til præcis programmets længde, har du ingen luft, og så løber det over, første gang en gæst svarer lidt længere end ventet.

Jeg anbefaler, at du sætter reserven ind som et eget punkt i løbearket, ikke som en vag fornemmelse i baghovedet. Så kan hele holdet se den, og den kan bruges bevidst. Er der ti minutters reserve i en times program, behøver ingen at gå i panik, fordi det første indslag trak ud.

Når kursisterne første gang laver regnskabet selv, undervurderer de næsten altid overgangene. Et skift fra debat til indslag og tilbage tager tid, også selv om det ser kort ud på papiret.

• Skriv både start- og sluttid ud for hvert punkt
• Sæt reserven ind som et synligt punkt
• Regn med tid til overgange og afbrydelser

En nedtælling hjælper kun, hvis den er til at se for dem, der skal handle på den. Det betyder et ur, som værten kan kaste et blik på uden at vende sig, og en person i kontrolrummet eller på gulvet, der holder regnskab og melder tilbage. I vores øvelser er det ofte kursisterne selv, der skiftes til rollen.

Mange forveksler nedtælling med at råbe tallet højt. Det er bedre at melde tiden i faste trin, for eksempel ved fem minutter, to minutter og et minut, så værten kan nå at indrette de sidste spørgsmål. Brug de samme melding hver gang, så ingen skal tænke over, hvad de betyder.

Det vigtigste er, at meldingen peger på noget at gøre. Fem minutter tilbage er først nyttigt, når værten ved, hvilke punkter der stadig skal nås, og hvilke der kan falde bort.

Et fleksibelt punkt er et element, som du kan forlænge, forkorte eller droppe uden at resten af programmet falder fra hinanden. Det kan være et ekstra spørgsmål til panelet, et kort indslag eller en afrunding, der findes i både en lang og en kort udgave. De skal markeres tydeligt i løbearket, så alle ved, hvad der er fast, og hvad der kan flyttes.

Jeg beder kursisterne om at have mindst ét punkt, der kan skæres, og ét, der kan trækkes ud. Så har værten et valg i begge retninger, og det er langt roligere at styre et program, når man ved, at der findes en udvej. Det giver også hele holdet et fælles billede af, hvad der sker, hvis tiden skrider.

Det svære er at turde bruge fleksibiliteten. Når punktet er planlagt, skal det også kunne droppes uden dårlig samvittighed over for gæsten, som jo er forberedt på, at rækkefølgen kan ændre sig.

• Marker fast og fleksibelt med hver sin farve
• Planlæg en kort og en lang udgave af afrundingen
• Aftal på forhånd, hvem der beslutter at droppe et punkt

Når uret allerede er imod dig, er der stadig ting, værten kan gøre uden at virke stresset. Stil kortere spørgsmål, bed gæsterne om at svare i en enkelt sætning, og lad den, der har været længst væk fra mikrofonen, få ordet først. Alt dette kan gøres roligt, hvis du har trænet det.

Et trick, vi øver, er at sige højt, hvad der kommer næste gang, for eksempel at der nu kommer et sidste spørgsmål til hver. Gæsterne forstår signalet, og seerne mærker en tydelig ramme frem for et brat stop. Det virker bedre end at afbryde midt i et svar og undskylde bagefter.

Sidste halve minut skal reserveres til afrunding og tak. Hvis du først begynder på den, når uret viser nul, er du allerede for sent, og slutningen bliver hastig.

Tempo kan ikke læses sig til. På kurset kører vi samme fiktive panelscenarie flere gange, hver gang med en ny uforudset forsinkelse, for eksempel en gæst, der taler for længe, eller et indslag, der er kortere end forventet. Kursisterne lærer at justere, mens uret går.

Det, der overrasker de fleste, er, hvor meget roligere de bliver ved tredje gennemkørsel. Når du har mærket, hvordan en forsinkelse på to minutter føles, og hvilke valg der løser den, er den ikke længere skræmmende. Tempo bliver en rutine, ikke et mirakel.

Prøv selv derhjemme med et almindeligt stopur og en ven, der spiller gæst. Det er ikke det samme som et studie, men du får fornemmelsen af at skulle træffe valg under tidspres.