Hvad en pre-interview egentlig er, når du forbereder en gæst

Pre-interview er et af de ord, nye kursister møder tidligt og straks tror er noget tungt. Det er det ikke. Et pre-interview er en samtale mellem den, der forbereder gæsten, og gæsten selv, og den finder sted før optagelsen. Den kan vare et kvarter i telefonen eller en halv time over en kop kaffe.

Formålet er enkelt at sige og sværere at gøre godt: du vil vide, hvad gæsten har på hjerte, og gæsten vil vide, hvad der venter. Når begge dele er på plads, mindskes risikoen for, at nogen bliver overrasket midt i en optagelse. Overraskelser hører til i samtalen, ikke i rammerne omkring den.

I vores øvelser på buzzelora lader vi kursisterne prøve begge roller. Du sidder først som den, der spørger, og bagefter som den, der bliver spurgt. Forskellen mærkes med det samme, for gæstens vinkel ændrer sig, når du selv har siddet der.

En god pre-interview-samtale har et fast skelet, og det er ikke svært at huske. Du starter med at forklare programmets form: hvor mange der deltager, hvor lang tid der er, og om det er en optagelse eller en live-udsendelse. Gæsten skal kunne se hele rammen for sig, før den første replik falder.

Derefter går du over til emnet. Her spørger du åbent, hvad gæsten gerne vil nå at sige, og hvad vedkommende helst ikke vil tale om. Det andet spørgsmål er lige så vigtigt som det første, fordi det afdækker grænser, du ellers først finder ved at træde på dem.

Til sidst skal du gentage det vigtigste, så ingen går derfra med forskellige opfattelser af aftalen. En kort opsummering på to-tre sætninger er nok. Den sparer meget forvirring senere.

• Programmets form, længde og antal deltagere
• Gæstens egne hovedpunkter, sagt med egne ord
• Emner gæsten helst vil undgå
• Praktisk: tidspunkt, mødested og hvad der skal medbringes

Mange tror, at forberedelse betyder, at gæsten får svarene serveret. Det er en misforståelse. Pre-interviewet skal ikke aftale ordlyden, og du skal ikke bede nogen øve replikker. Gæsten skal vide, hvad samtalen handler om, ikke hvad vedkommende skal sige.

Den skarpe grænse går ved spørgsmålene. Du kan godt sige, at du vil spørge til gæstens erfaring med et bestemt emne. Du behøver ikke fortælle, hvordan du formulerer spørgsmålet, eller hvilken rækkefølge de kommer i. Så bevarer samtalen sin friskhed, og gæsten sin naturlighed.

I praksis betyder det, at du taler om områder og ikke om sætninger. Når kursisterne først har prøvet at holde den linje, opdager de, at gæsterne ofte svarer bedre, netop fordi de ikke har et indlært svar at holde fast i.

En gæst, der aldrig har siddet i et studie, lægger mærke til alt: lysene, mikrofonen, kameraernes røde lamper og de mennesker, der bevæger sig rundt uden at sige noget. Det kan fylde meget, og det er ikke gæstens opgave at vænne sig til det alene.

Brug derfor pre-interviewet til at beskrive selve dagen. Fortæl, hvor gæsten bliver modtaget, hvem der sætter mikrofonen på, og hvornår optagelsen går i gang. Sig også, at et kamera kan pege direkte på vedkommende, uden at det betyder noget særligt.

Rolige gæster svarer mere præcist. Det er ikke en pædagogisk pointe, men en praktisk iagttagelse fra øvelserne: panelscenarier, hvor gæsten var godt briefet, gav færre afbrydelser og færre ufrivillige pauser end dem, hvor gæsten kom ind uden forberedelse.

• Vis gæsten rummet, før optagelsen starter
• Fortæl hvem der siger hvad via talkback
• Forklar, at en pause ikke er en fejl

I et af vores øvelsesscenarier spiller en kursist rollen som gæst i et panel om lokal trafik. Den, der forbereder, ringer først og spørger, hvad gæsten gerne vil have med i samtalen. Svaret er, at vedkommende helst vil tale om cykelstier, men ikke om en konkret sag i kommunen.

Den oplysning er guld værd. Når panelet bagefter sættes i gang, ved ordstyreren, at cykelstier er sikkert land, og at den konkrete sag skal omgås. Gæsten bliver ikke presset ind i et hjørne, og samtalen får lov at udvikle sig.

Efter øvelsen taler vi om, hvad der ville være sket uden samtalen. Svaret er som regel det samme: en akavet pause, en gæst der kigger væk, og en vært, der må improvisere. Det er billigt at undgå, hvis du har taget dig tid til at spørge.

Den hyppigste fejl er at gøre pre-interviewet for kort. Et par minutter er for lidt til, at gæsten rigtig kommer frem med sine tanker. Den næsthyppigste er at lade samtalen blive til en generalprøve, hvor alt gennemspilles, så optagelsen bagefter føles som en gentagelse.

En tredje fejl er at glemme at skrive noter ned. Du tror, du husker det vigtigste, men tre dage senere er detaljerne flydt sammen. Skriv få linjer ned med det samme, og del dem med ordstyreren og producenten, så alle arbejder ud fra samme forståelse.

Endelig sker det, at forberedelsen bliver ensidig. Den, der spørger, taler for meget, og gæsten når aldrig at stille sine egne spørgsmål. Husk at slutte med at spørge, om der er noget, gæsten undrer sig over.

• For kort samtale uden plads til gæstens egne tanker
• Gennemspilning af hele samtalen på forhånd
• Manglende noter, som resten af holdet kan bruge