Fem fejl med tid og tempo i live-formater og hvordan du undgår dem

Den mest almindelige fejl, jeg ser hos kursister, er et løbeark, hvor hvert punkt har fået præcis så mange minutter, som man helst ville have. Regnestykket går op på papiret, men ikke i studiet. Indslag, overgange, musik og de små pauser, hvor værten trækker vejret, står sjældent med i opgørelsen, og de æder sig stille og roligt ind på de sidste punkter.

I øvelserne på kurset lader vi derfor kursisterne optælle, hvad der faktisk bruges i en prøvekørsel. Du tager tid på hver overgang og hvert indslag og sammenligner med dit løbeark. Forskellen er næsten altid større, end man tror, og den lærer dig at afsætte luft i stedet for at fylde hvert minut.

Begynd med at trække et fast lager af tid fra totalen, før du fordeler resten. Så ved du fra start, hvad du reelt har at arbejde med.

• Medregn overgange og vært-til-vært-skift som egne linjer
• Tag tid på en prøvekørsel, før du stoler på tallene
• Hold et fast tidslager uden for den fordelte tid

Et løbeark uden punkter, der kan krympe eller falde væk, er en skrøbelig konstruktion. Så snart en gæst taler længere end planlagt, har du kun én løsning: at skære i slutningen, og netop der ligger ofte det, programmet var bygget op imod. Resultatet er en hurtig og klodset afslutning.

Del i stedet punkterne i tre slags: dem der skal med, dem der gerne må med, og dem der kan udgå uden at nogen mærker det. Skriv det direkte i løbearket, så hele holdet kan se det. Når tiden bliver knap, ved værten og producenten uden diskussion, hvad der fjernes først.

Vi øver det i fiktive panelscenarier, hvor en deltager med vilje går over tid. Kursisten skal træffe beslutningen i realtid og give signalet videre til gulvet. Det er ubehageligt første gang, men det bliver hurtigt en rolig rutine.

• Markér hvert punkt som skal, bør eller kan udgå
• Placér de bløde punkter, hvor de er nemme at fjerne
• Aftal på forhånd, hvem der træffer beslutningen

Mange kigger først på uret, når der er ti minutter tilbage. Da er det for sent at justere blidt. En nedtælling skal følge programmet fra første minut og fortælle dig, om du ligger foran eller bagefter ved hvert punkt, ikke kun ved slutningen.

En enkel metode er at skrive to kolonner i løbearket: planlagt klokkeslæt og faktisk klokkeslæt. Efter hvert punkt noterer producenten det faktiske tidspunkt og regner forskellen ud. Er du to minutter bagud efter første blok, kan du dæmpe tempoet i næste blok uden dramatik. Er du fire minutter bagud efter anden, træffer du en større beslutning.

Det giver værten tid til at tage små, usynlige korrektioner i stedet for én stor og synlig nødbremse. Seerne bemærker sjældent mange små justeringer, men de mærker straks et program, der hastes igennem.

• Notér planlagt og faktisk tid efter hvert punkt
• Justér småt og tidligt frem for stort og sent

En producent, der siger i øret, at der er lidt tid tilbage, har ikke hjulpet nogen. Værten har brug for et tal og en handling: to minutter til slut, afrund dette emne og gå videre til sidste spørgsmål. Uklare beskeder får værten til enten at overreagere eller ignorere dem.

Vi træner korte, faste formuleringer, som alle på holdet kender. Det kan være et fast ord for at stramme op, et andet for at slutte emnet og et tredje for at give gæsten sidste ord. Samme ord hver gang gør, at værten ikke skal tolke, men blot handle.

Husk også, at beskeden skal komme på et tidspunkt, hvor værten kan bruge den. At råbe en instruktion midt i en gæsts svar fører til afbrydelser. Vent på åndehullet, eller brug et håndtegn fra gulvet, som ikke forstyrrer samtalen.

• Giv tal og handling i samme besked
• Brug de samme faste ord på hele holdet
• Vent på et naturligt åndehul før beskeden

Mange planlægger indledningen omhyggeligt og lader afslutningen tage sig selv. Men det er netop slutningen, der afgør, om programmet ender til tiden. Hvis du ikke har en færdig afrunding, der kan strækkes eller klippes, ender du med enten tomt luft eller en abrupt afbrydelse.

Skriv to versioner af slutningen: en kort på tredive sekunder og en lang på to minutter. Værten skal kunne vælge mellem dem med et enkelt tegn. På den måde kan du lande programmet sikkert, uanset hvor tiden står, når sidste punkt er færdigt.

Øv slutningen ligeså ofte som starten. I kurset gentager vi den flere gange med skiftende resttid, så kursisten lærer at lande roligt, selv når uret taler imod.

• Forbered en kort og en lang afrunding
• Aftal et fast tegn til at vælge mellem dem

Tag dit nuværende løbeark frem og gå det igennem med de fem fejl som tjekliste. Er overgange regnet med? Er punkterne markeret efter vigtighed? Har du plads til faktisk tid efter hvert punkt? Er tidsbeskederne formuleret som tal og handling? Findes der to udgaver af slutningen?

Du behøver ikke rette alt på én gang. Start med tidslageret og de fleksible punkter, for de giver mest luft med mindst arbejde. Kør derefter en prøve med stopur og se, hvad der sker. Den første prøvekørsel viser næsten altid, hvor arket er skrøbeligt.

Gentag øvelsen med et nyt scenarie hver gang, og gem de gamle ark. Efter nogle runder kan du aflæse, hvor du plejer at tabe tid, og det er den viden, der gør dig rolig, når programmet først kører.

• Start med tidslager og fleksible punkter
• Kør en prøve med stopur, før du ændrer mere