Sådan styrer du en samtale roligt: første skridt som ordstyrer

En god ordstyring begynder, før den første gæst har sagt noget. Som ordstyrer sætter du rammen: hvad handler samtalen om, hvor lang tid har I, og hvordan får alle ordet? Når rammen er sagt højt i de første tyve sekunder, ved både gæster og seere, hvad de kan forvente, og du får lettere ved at hente samtalen tilbage senere.

Vi plejer at øve en kort åbning på tre led: emnet, de medvirkende og spillereglen. Spillereglen kan være så enkel som, at hver får lov at tale ud, og at du afbryder høfligt, hvis tiden løber. Det lyder banalt, men kursisterne mærker hurtigt, hvor meget ro det giver at have sagt reglen på forhånd.

Skriv åbningen ned og læs den højt for dig selv, gerne med en stopur ved siden af. Hold den under et minut. En åbning, der bliver for lang, stjæler tid fra gæsterne og gør dig mere optaget af manuskriptet end af det, der sker i rummet.

• Sig emnet i én sætning
• Præsenter gæsterne kort og ens
• Nævn spillereglen i et roligt tonefald

Et åbent spørgsmål kan ikke besvares med ja eller nej. I stedet for at spørge, om en gæst er enig i et forslag, kan du spørge, hvad der taler for og imod set fra hendes side. Så får du en forklaring, ikke en parole, og samtalen får mere indhold at arbejde videre med.

Tit kommer vi til at pakke vores holdning ind i spørgsmålet. Hvis du spørger, om ikke det er urimeligt, at noget sker, har du allerede givet svaret. Øv dig i at stryge farvede ord fra dit spørgsmål og se, om det stadig er klart. Det er en af de øvelser, kursisterne finder sværest, fordi vanen sidder dybt.

Husk også at lytte efter svaret. Det bedste opfølgende spørgsmål kommer ofte fra et ord, gæsten selv sagde. Tag fat i det, og bed om et eksempel. Det viser, at du følger med, og det gør gæsten tryg nok til at uddybe.

• Start spørgsmål med hvordan, hvorfor eller hvad
• Fjern værdiladede ord fra spørgsmålet
• Brug gæstens eget ord i opfølgningen

Debatter vælter sjældent pludseligt. Der er tegn i forvejen: to gæster begynder at tale samtidig, en tredje læner sig tilbage og kigger ned, eller tonen bliver skarpere i de samme to sætninger. Som ordstyrer skal du lære at se de små tegn og reagere, mens situationen stadig er let at håndtere.

Under øvelserne beder vi en kursist tage rollen som observatør og notere, hvornår hun første gang ser uro. Bagefter sammenligner vi med ordstyrerens oplevelse. Næsten altid opdager observatøren tegnene tidligere, fordi hun ikke også skal tænke på næste spørgsmål.

Du kan træne samme evne derhjemme ved at se en studiesamtale uden lyd. Læg mærke til, hvem der vil tale, og hvem der er ved at give op. Når du bagefter slår lyden til, kan du tjekke, om dit indtryk passede.

• Hold øje med gæsten, der trækker sig
• Mærk, når tempoet stiger uden indhold
• Notér de første tegn, ikke først eskaleringen

Når samtalen kører af sporet, er det fristende at hæve stemmen. Det virker sjældent. Gå i stedet den modsatte vej: sænk tempoet, sig gæstens navn tydeligt og brug en kort bro, for eksempel at du gerne vil høre den pointe færdig, og at du bagefter vil give ordet til den næste. Så bliver ingen overrumplet.

En nyttig teknik er at opsummere. Sig med dine egne ord, hvad der er blevet sagt, og stil derefter et nyt, afgrænset spørgsmål. Opsummeringen giver gæsterne følelsen af at blive hørt, og det nye spørgsmål flytter fokus uden at pege fingre.

Øv også at sige stop. Det kan være svært første gang, men en afklaret afbrydelse som tiden er knap, jeg må bede dig runde af er helt almindelig. Jo oftere du har sagt den højt under øvelse, jo mere naturlig lyder den i studiet.

• Sænk tempoet, når andre skynder sig
• Brug navn og kort bro før afbrydelsen
• Opsummer, og stil derefter et nyt afgrænset spørgsmål

Fordeling af taletid er en del af ordstyrerens ansvar. Hvis én gæst fylder det meste, sidder de andre tilbage med en følelse af at være overset, og samtalen bliver ensidig. Du kan holde styr på det ved at notere et lille kryds ved hver gæst, når vedkommende har talt længe, så du ved, hvem der næste gang skal have ordet.

Vær samtidig opmærksom på, at fair ikke altid betyder lige. En gæst med et særligt kendskab til emnet kan fortjene lidt mere tid, så længe de andre også får deres plads. Det vigtige er, at du bevidst vælger fordelingen og kan forklare den, hvis nogen spørger.

Hold uret synligt for dig selv, men lad det ikke dominere. Aftal på forhånd, hvor mange minutter hvert emne får, og brug rundownet som støtte. Kursisterne lærer hurtigt, at ro i tidsstyringen smitter af på hele panelet.

• Notér taletid med små krydser
• Vælg fordelingen bevidst, ikke tilfældigt
• Aftal minutter pr. emne i forvejen

Ordstyring lærer man ved at gøre det. Få to eller tre bekendte til at spille panel, og vælg et neutralt emne, I alle har en mening om. Giv dig selv ti minutter og én regel: kun åbne spørgsmål. Optag gerne forløbet på telefonen, så du bagefter kan lytte efter, hvor du afbrød, og hvor du lod stilheden stå.

Næste runde kan du give en af gæsterne til opgave at være uforudsigelig. Hun må tale for længe, gå væk fra emnet eller afbryde de andre. Så får du lov at prøve dine indgreb under let pres, uden at nogen kommer til skade. Det er præcis den slags scenarier, vi bruger på kurset.

Efter hver omgang skriver du tre linjer ned: hvad gik godt, hvad var svært, og hvad vil du prøve næste gang. En måned med små notater giver mere end en enkelt lang gennemgang, og du opbygger din egen erfaring i et tempo, der passer til dig.

• Øv i ti minutter med én regel ad gangen
• Optag og lyt efter egne afbrydelser
• Skriv tre linjer efter hver omgang